Esbjerg Night Trail serie (8. afd 2019/2020)

Tilmelding er deaktiveret
Lokation

Grådybparken 19, 6700 Esbjerg

Kort
Løbs Information
Deltagere: 37

Tilmelding er deaktiveret

Ruter

5 km , 10 km

Arrangør

Orienteringsklubben Esbjerg
Baldursgade 63
Telefon: 40623599
E-mail: kurt.thoroe@gmail.com
Hjemmeside: www.okesbjerg.dk/nighttrail







Løbs Information

Finalen - sidste løb



ESBJERG NIGHT TRAIL er en konkurrence med masser af sjov og hygge, hvor der løbes på stier, gennem skov og eng, hvor våde tæer kan forventes, og en fornuftig pandelampe er et must, og trail sko anbefales. Pandelampe og trail sko kan med fordel købes ved LØBEREN, som er vores faste præmiesponsor.

LØBET foregår midt i Esbjerg eller en skov tæt på, der hvor vi kan finde mest mørke, bedste trail og sejeste udfordringer.
Alle, unge som ældre, med hang til lidt adventure kan deltage.
Børn under 15 år skal løbe sammen med en voksen. Deltagelse er på eget ansvar.

DELTAGELSE per løb koster 80 kr, men tilmelder du dig hele serien (alle 7+1 løb), betaler du kun 300 kr (>40kr/løb).
De 5 løb er "A-løb" og desuden løber vi 3 "primitive løb", hvor vi sparer lidt på kræfterne. Her koster deltagelse kun 30 kr.
Ved sen tilmelding (mindre end 48 timer før) koster det 100kr/løb. Tilmelding skal ske via www.RaceSignup.dk.
Opret dig som bruger – det er enkelt, og så er du klar til flere udfordringer. Betaling sker online, men på dagen kan det ske via Mobilepay, på nr. 38855.

Sidste gang 26. feb.: START fra 18:45 - 19.30, se startlisten på facebook (mangler du - så skriv).
Der løbes på en ny trail hver gang, som typisk er 5 km lang, når udgangspunktet er klubhuset.
Man tilmelder sig 5 km eller 2x5 km. Ved de andre løb, kan du forvente, at vi løber 2,5 km trail (2, 3 eller 4 runder).
Ruten forsøger vi på at offentliggøre et par dage før løbet, men uanset hvad vil der være udsat reflekser med passende afstand,
så man kan finde vej, hvis man har en fornuftig pandelampe.
Du skal være klar senest kl. 18.45, hvor din løbsbrik udleveres. Brikken returneres igen efter hvert løb.

LØBSDAGE er onsdage; 5 gange med varm suppe mm (A-løb) og 3 gange lidt mere "primitivt" (men en fed og ukendt trail).
2019:
Onsdag d. 30/10 - Marbæk plantage, Pris 70 kr + gebyr - A-løb
Onsdag d. 13/11 - Klubhus/Strandskoven mm, Pris 80 kr - A-løb
Onsdag d. 27/11 - Den hemmelige skov - Pris kun 30 kr
Onsdag d. 11/12 - Klubhus/Strandskoven mm, Pris 80 kr - A-løb
2020:
Onsdag d. 15/1 - Ukendt skov - se facebook , Pris kun 30 kr
Onsdag d. 29/1 - Klubhus/Strandskoven mm, Pris 80 kr - A-løb
Onsdag d. 12/2 - Ukendt skov - se facebook , Pris kun 30 kr
Onsdag d. 26/2 - Klubhus/Strandskoven mm, Pris 80 kr - Tilmelding her - A-løb

START/MÅL vil have udgangspunkt fra Orienteringsklubben Esbjergs klubhus, Grådybparken 19 (bag ved Rybners) til de 4 A-løb.
De øvrige gange vil I kunne læse mere om startstedet på facebook i ugen op til løbet.
Der tages elektronisk tid med EMIT (et system som orienteringsløbere benytter).

HYGGE også efter løbet er vigtig.
Til de 5 A-løb vil der efter løbet blive serveret varm suppe + brød, kage samt drikkelse. Dette er inkl. i prisen, og vi håber, I vil hygge sammen med os.
Der kan desuden købes sodavand og øl. I kælderen på klubhuset kan omklædningen, sauna og bad frit benyttes.
Meget beskidte trailsko parkeres venligst udenfor klubhuset og i entreen.

VINDERE er alle deltagerne, men den hurtigste mand og kvinde på 5 og 10 km vil blive hyldet hver gang dog uden præmier.
Der vil i stedet være lodtrækningspræmier, så alle kan vinde. Løbstider vil blive offentliggjort sammen med enkelte billeder m.m. fra de enkelte løb.
Hvis nogen laver en lækker natvideo, vil det være super – så find gerne et go-pro kamera frem og klip en video sammen.

SPONSORER er vigtige. Igen i år er LØBEREN vores præmiesponsor. De sælger alt det grej, du kan ønske dig til løb.
Men kender du flere sponsorer, så sig endelig til (og få en fribillet til løbsserien).

SPØRGSMÅL kan stilles via https://www.facebook.com/EsbjergNighttrail/
eller direkte til Kurt Thorøe, kurt.thoroe@gmail.com, mobil 4062 3599 (sms eller efter kl. 17.00).

Vi ses i den mørke skov ...